Hvad er IP Spoofing & Hvordan forhindrer du det?

Dagligt står vi over for forskellige trusler på internettet. Disse trusler kommer fra forskellige kilder og påvirker os på mange måder. En sådan trussel er Spoofing. I simple termer betyder at spoofe at bedrage eller forfalske. Der findes forskellige former for spoofing, men IP spoofing er den mest berygtede trussel.

IP spoofing henviser til et forsøg fra en cyberkriminel på at efterligne eller udgive sig for at være en brugers IP-adresse og foregive at være den bruger for at lancere angreb på et lokalt computernetværk. Ved IP spoofing snyder hackeren et computernetværk til at tro, at en forbindelse kommer fra en betroet kilde, såsom et andet kendt computernetværk. Hackeren udnytter derefter denne tillid til at skabe kaos i det modtagende netværk.

Relateret: Hvad er min IP-adresse?

Hvordan IP Spoofing Udføres

Alle data, der sendes på et lokalt computernetværk over internettet, opdeles i mindre stykker kaldet pakker. Disse pakker overføres enkeltvis og samles derefter igen ved deres destination. Hver af disse pakker har også en IP (Internet Protocol) header, som bærer nødvendige oplysninger om pakken, såsom dens oprindelige og destinations IP-adresser.

Dataene overføres via et TCP/IP-protokol, og det er på dette tidspunkt, hackeren afbryder forbindelsen. Det første skridt for en hacker vil være at bestemme en værts-IP-adresse, som det målrettede netværk stoler på. IP-spoofing ændrer derefter kildedata eller destinationsdata på IP-adresserne for at ligne den pålidelige kilde i IP-headerne. Denne manipulation narre afsenderen eller modtageren til at tro, at forbindelsen blev succesfuldt etableret med den anden part.

Typer af IP Spoofing-angreb

IP-spoofing bruges ofte til at lancere forskellige angreb på et computernetværk. Nogle af disse angreb inkluderer:

1. Omkringgåelse af firewall og IP-autorisering

En cyberkriminel kan bruge IP-spoofing til at omgå cybersikkerhedssystemer såsom firewalls. Dette gælder især for systemer, der bruger blacklists og whitelists. Whitelists er autoriserede IP-adresser, mens blacklists indeholder uautoriserede adresser, hvis adgang er blokeret. Hackere kan bruge IP-spoofing til at omgå disse autentifikationsprotokoller, da en enheds IP-adresse er en væsentlig identifikator. En blacklisted hacker skal blot forfalske en whitelisted IP-adresse for at få adgang.

2. Man-in-the-Middle (MITM) angreb

For at udføre et MITM-angreb placerer hackeren sig mellem to enheder for at aflytte og ændre de udvekslede pakke data. Hackeren kan også aflytte kommunikationen mellem en internetbruger og en hjemmeside. I dette tilfælde tror brugeren, at de kommunikerer med hjemmesiden, mens hjemmesiden tror, at den kommunikerer med den legitime bruger. Dette angreb sker normalt over usikrede wifi-forbindelser. En MITM-hacker vil være i stand til at snuse til al kommunikationen mellem hjemmesiden og internetbrugeren. Så ingen delt data er sikre.

3. DoS og DDoS Angreb

Denial of Service (DoS) og Distributed Denial of Service (DDoS) angreb opstår, når målrettede hjemmesider eller servere overvældes med trafik, hvilket gør dem utilgængelige for brugere. Et DoS-angreb stammer normalt fra et enkelt computersystem, mens et DDoS-angreb involverer flere systemer, der angriber ét system. IP-spoofing kan udnyttes af DoS/DDoS-angribere til at skjule kilden til disse angreb, så de ikke kan spores og lukkes ned. Denne anonymitet skabt af et spoof-angreb gør DoS-angrebet mere dødeligt.

Sådan opdages IP-spoofing

Det er særligt nødvendigt at opdage IP-spoofing angreb så snart de sker for at beskytte dit computernetværk mod yderligere angreb. Selvom dette er utroligt svært, kan du gennem disse to midler opdage IP-spoofing på dit netværk:

• Pakkeanalyse: En pakke- eller netværksanalysator eller sniffer analyserer den trafik, der passerer gennem eller bruges på et computernetværk. Denne analyse kaldes packet capturing. Gennem netværksovervågning kan du overvåge din internettrafik. På den måde kan du opdage eventuelle uregelmæssigheder på netværket og undersøge nærmere, om det er IP-spoofing. Du bør især holde øje med IP-adresser, der indikerer illegitim trafik, analysere dem og blokere deres adgang, hvis det er spoofede adresser. 
• Båndbreddeovervågning: Med båndbreddeovervågningsværktøjer kan du nøje overvåge den tilgængelige båndbredde på dit computernetværk. Du kan overvåge et Local Area Network (LAN) eller et Wide Area Network (WAN). Båndbreddeovervågning hjælper dig ikke kun med at administrere båndbreddegrænser på netværket; det kan også hjælpe dig med at identificere eventuelle indtrængen på netværket.

Sådan forhindrer du IP-spoofing

Det er ikke let at sikre, at alle IP-adresserne på dit netværk drives af deres legitime ejere. Der er dog foranstaltninger, du kan træffe for at forhindre IP-spoofing og andre angreb.

1. Adgangskontrollister: En adgangskontrolliste kan hjælpe dig med at begrænse og kontrollere de IP-adresser, der kan få adgang til dit lokale netværk. På den måde kan du nægte adgang til private IP-adresser, der forsøger at interagere med dit netværk.
2. Pakkefiltrering: Pakkefiltrering er et af de mest effektive midler til at kontrollere netværkstrafik. Med denne funktion kan du filtrere indgående og udgående trafik, hvilket gør det nemt at blokere trafik fra mistænkelige kilder. Ingress-filtrering forhindrer dit netværk i at modtage pakker, der stammer fra en anden IP-adresse end den, der er indeholdt i IP-headeren. Egress-filtrering forhindrer pakker i at forlade dit netværk, hvis IP-headeren ser ud til at være blevet manipuleret med.
3. Godkendelse: Godkendelse af alle interaktioner mellem enhederne på dit netværk vil hjælpe dig med at spotte eventuelle spoofede interaktioner. Du kan overveje at bruge IPsec-protokoller, da de er velegnede til autentificering og kryptering.
4. Genkonfigurer og krypter dine routere og switche: Du bliver nødt til at ændre dine routeres konfiguration og kontrol for at afvise pakker, der kommer fra kilder uden for computernetværket, men som hævder at komme fra netværket. Det vil også være klogt, hvis dine routere er krypterede, så betroede eksterne hosts kan kommunikere sikkert med dine lokale hosts.
5. Besøg kun sikre hjemmesider: Du bør også så vidt muligt forsøge at begrænse din browsing til kun at omfatte sikre HTTPS-hjemmesider. Denne forsigtighed skyldes, at disse hjemmesider bruger SSL/TLS-protokollen, som krypterer din forbindelse med dem, hvilket gør den sikker.
6. Migrate to IPv6: Websites should also consider migrating to IPv6 internet protocol to provide their users with better online security. IPv6 is specifically built to tackle security issues such as IP spoofing. The protocol guarantees encryption on websites, with authentication measures.
7. Brug antivirussoftware: Selv når du har taget ovenstående skridt, er det nødvendigt at vide, om du er blevet udsat for IP-spoofing. Det er derfor, du har brug for en spoofing-detekteringssoftware, som f.eks. et antivirusprogram. Du bør også bemærke, at de sædvanlige antivirusprogrammer kun har et scanningsprogram til mistænkelige eller ondsindede softwareaktiviteter. De har ingen specifikke procedurer til beskyttelse mod spoofing, så kig efter et “next-generation” eller “endpoint protection” antivirusprogram. Disse antivirustyper har malware-beskyttelse ud over sortlistning af mistænkelige softwareaktiviteter og er avancerede nok til at spotte usædvanlig aktivitet.
8. Brug et virtuelt privat netværk (VPN): VPN’er er også en god måde at garantere dit netværks onlinesikkerhed på. De fleste gode VPN’er bruger kryptering af militærstandard til at beskytte din internettrafik. Dette krypteringsniveau gør det svært for hackere at lytte med på din trafik eller forfalske enten din eller din destinations IP-adresser. Det er også vigtigt, at mange VPN’er tillader samtidige forbindelser på et enkelt abonnement, og nogle tillader endda ubegrænsede abonnementer. Funktionen med samtidige forbindelser betyder, at du kan beskytte mange eller alle enheder på dit lokale netværk med et enkelt VPN-abonnement.

Er IP Spoofing ulovligt?

Indtil videre har vi set, at spoofing på internettet gør mere skade end gavn for mange brugere. Med al den skade, som IP-spoofing kan forårsage, kan lovligheden af IP-spoofing begynde at spille rundt i dit sind. Er IP-spoofing lovligt eller ej?

Mens du måske hurtigt vil vælge muligheden “ulovlig”, er IP-spoofing i sig selv ikke ulovligt. Når du bruger en VPN eller proxy, spoof’er du din IP-adresse for at browse sikkert og trygt. Dog, når du spoof’er din IP-adresse for at begå cyberkriminalitet såsom identitetstyveri, er det ulovligt.

Desuden bruges IP-spoofing under ydelsestests for hjemmesider. Under disse tests oprettes mange Vusers (virtuelle brugere) for at teste, hvad der vil ske ved hjemmesidens lancering, når mange brugere logger på. Da hver bruger, der deltager i testen, allerede har en IP-adresse, kan IP-spoofing bruges til at tildele dem en anden “returadresse”.

Det er nødvendigt at bemærke, at internetlovgivningen varierer i mange dele af verden, og nogle af dem kan være imod IP-spoofing eller enhver anden type relateret aktivitet. Lande som Kina og Rusland har uvenlige internetlove og ser skævt til internetaktiviteter, som kan betragtes som lovlige i mange andre lande.

Konklusion

Din IP-adresse er en vital del af din online identitet, og du bør beskytte den. Hvis den bliver forfalsket, kan angriberen skade din internetsikkerhed på mange måder. Forfalskningen kan aflytte din internettrafik, stjæle dine følsomme data eller endda begå cyberkriminalitet i dit navn. Derfor, tag truslen om IP-spoofing alvorligt og iværksæt aktive foranstaltninger for at beskytte dine enheder og computernetværk mod eventuelle IP-spoofing angreb.