Hvad er et Zero-Day angreb, og hvordan kan du beskytte dig mod det?

Ondsindede karakterer online er altid på udkig efter effektive måder at angribe individer eller virksomheder på. De har haft succes så mange gange, gennem brute force eller ved at luske rundt og søge efter sårbarheder.

Der findes forskellige eksempler på online trusler, herunder malware, ransomware, phishing og zero-day angreb. Et zero-day angreb retter sig mod en fejl i software eller hardware, hvilket kaldes en zero-day sårbarhed.

Zero-day angreb er særligt farlige på grund af den måde, de sker på. Men hvis du er den gennemsnitlige internetbruger, er chancerne for, at du ikke har hørt et sådant udtryk før, eller hvis du har, ved du måske ikke præcist, hvad zero-day angreb betyder. Nå, men bliv hængende hos os, og du vil lære alt, hvad der er at vide, og hvordan du beskytter dig selv mod zero-day angreb.

Hvad er et Zero-Day angreb?

Et zero-day angreb refererer til en hændelse, hvor cyberkriminelle eller trusselsaktører udnytter en sårbarhed i software, før udviklerne kan rette den. Denne type sikkerhedstrussel er alvorlig, fordi kun angriberne er først bevidste om sårbarheden, og brugerne eller softwarefirmaerne skal spille indhentning. Når brugere opdager en fejl i sådan software, vil de ofte rapportere det til udvikleren, som arbejder på en opdatering med en sikkerhedsrettelse. Det er i tidsrammen for udviklingen af opdateringen, at zero-day angreb finder sted.

Disse angreb kaldes “zero-day”, fordi udviklerne har et uspecificeret antal dage til at rette problemet. De skal dog udvikle en opdatering så hurtigt som muligt for at begrænse brugernes eksponering.

En zero-day sårbarhed er en reel fare for selv de mest fremtrædende virksomhedsorganisationer med avancerede sikkerhedssystemer, fordi sådanne systemer typisk afhænger af at detektere trusselsignaturer. Dog kan en fejl i softwaren måske ikke udløse alarmerne.

Et kompromitteret software gør dig til et åbent mål for malware eller virusser. De omtales ofte som zero-day exploits, fordi det er metoder, cyberkriminelle bruger til at angribe systemer med skjulte sårbarheder.

Almindelige mål for Zero-Day angreb

Zero-day angreb søger at udnytte sårbarheder i forskellige mål, som inkluderer:

Operativsystemer

Dette er som regel pletskuddet for zero-day angreb, fordi det giver dem mulighed for at kapre brugersystemer, hvilket betyder uendelige muligheder for angriberen.

Webbrowsere

Webbrowsere er ofte mål for zero-day angreb. En ukendt sårbarhed kan give cyberkriminelle adgang til filer og brugerkonti knyttet til browseren eller udføre scripts.

Store Virksomheder

Malware kan være indlejret i e-mails sendt til medarbejdere, dokumenter eller andre filer for at udnytte sårbarheder, der endnu ikke er opdaget. Angribere målretter også mod software, som virksomheder bruger, for at lede efter eventuelle sårbarheder at udnytte.

Hardware

Cyberkriminelle holder også øje med svagheder i routere, mobile enheder eller spillekonsoller, som giver dem mulighed for at afbryde dine sædvanlige aktiviteter eller søge efter følsomme oplysninger. Hackere kan også bruge kompromitteret hardware til at danne botnets.

Internet of Things (IoT)

IoT bliver mere udbredt. Mange af disse enheder mangler dog muligheden for at opdatere deres software. Dette efterlader tilsluttede enheder såsom husholdningsapparater, sensorer, biler og tungt maskineri sårbare over for zero-day angreb.

Eksempler på Zero-Day Angreb

Der har været flere nul-dags angreb på både enkeltpersoner og organisationer, men et par berygtede hændelser inkluderer:

Aurora

Operation Aurora er et af de mest dristige zero-day angreb. I 2010 udnyttede Beijings Elderwood Group en sårbarhed i Microsofts Internet Explorer til at udføre en række koordinerede angreb.

Disse angreb var rettet mod flere amerikanske virksomheder såsom Adobe, Yahoo, Google, Symantec og andre. Dog var det primære mål Googles kildekode, som angrebene havde brug for at udføre flere zero-day exploits.

Stuxnet

Stuxnet var et af de tidligste digitale våben. Det siges at være udviklet af USA og Israel. Denne højt smitsomme computer virus blev brugt til at målrette mod Irans uranberigelsesanlæg i Natanz. Den udnyttede flere zero-day sårbarheder til at selv-replikere og opnå særlig adgang til systemer.

Stuxnet spredte sig endda videre end anlæggene til berigelse, da en af ingeniørerne på anlægget tilsluttede sin arbejdsbærbare til sit hjemmenetværk. Dette forårsagede, at mere end 15 andre iranske faciliteter blev angrebet og inficeret af Stuxnet.

Zoom

Zoom har opnået stor popularitet i løbet af de sidste par måneder på grund af coronavirus lockdown. Det blev det foretrukne software til video- og lydkommunikation, da størstedelen af verden gik i lockdown. Dog, som flere mennesker vendte sig mod softwaren for at holde kontakten med venner og familie, søgte cyberkriminelle også efter en svaghed i Zooms panser.

I 2020 opdagede cyberkriminelle en zero-day sårbarhed i Zoom-softwaren til Windows 7 og tidligere versioner af operativsystemet. De iværksatte et angreb, der gjorde det muligt for dem at få fjernadgang til brugernes enheder og alle de gemte filer. Dette var et alvorligt problem, fordi folk drev forretning mere på afstand, så mange systemer havde følsomme oplysninger gemt på dem.

Sony

I 2014 blev underholdningsgiganten Sony Pictures offer for et zero-day angreb. Dette angreb forstyrrede Sonys netværk og lagde det ned. Gerningsmændene gik endvidere videre til at lække følsomme virksomhedsoplysninger såsom personlige oplysninger om firmaets ansatte og deres familier, lønoplysninger, interne samtaler og kopier af endnu ikke udgivne Sony-film. De offentliggjorde oplysningerne på fildelingssteder.

RSA

I 2011 angreb hackere sikkerhedsfirmaet RSAs netværk. De udnyttede en sårbarhed i Adobe Flash Player. Cyberkriminelle var i stand til at få adgang ved at sende RSA-ansatte e-mails med Excel-regneark, der indeholdt en Flash-fil. I det øjeblik en ansat åbnede filen, kunne hackerne kontrollere deres computere, infiltrere deres systemer og stjæle følsomme oplysninger. Nogle af de data, de stjal, var relateret til RSAs SecurID to-faktor autentifikation produkter.

Sådan beskytter du dig mod Zero-Day angreb

Zero-day sårbarheder er normalt svære at opdage, indtil et angreb finder sted, og brugerne slår alarm. Dog, her er et par nyttige tips, der kan hjælpe dig med at være mere beskyttet og reducere sandsynligheden for, at du eller din organisation bliver ofre for et zero-day angreb:

Opsæt en Firewall

En af de mest effektive måder at forbedre din sikkerhed på er ved at bruge en firewall. En firewall scanner regelmæssigt for trusler som virusser og malware for at sikre, at du ikke falder offer for angreb.

At aktivere en firewall varierer på tværs af operativsystemer og enheder, men det er ret nemt at opsætte. Du finder muligheden i sikkerheds- eller privatlivsindstillingerne på din enhed.

Brug Avanceret E-mail Sikkerhed

Når du står over for zero-day angreb, skal du handle hurtigt og være proaktiv. Der findes forskellige top-standard, pålidelige e-mail sikkerhedsmuligheder, som er meget effektive til at beskytte mod zero-day angreb og hurtigt kan rette op på zero-day sårbarheder. Sådanne tjenester er værdifulde investeringer.

Hold Dine Applikationer og Operativsystem Opdateret

Udviklere frigiver ofte opdaterede versioner af applikationer og operativsystemer for at eliminere mulige fejl, som de tidligere har overset, og for at forbedre sikkerheden. Dog kan den gennemsnitlige bruger tænke, at disse opdateringer ikke er nødvendige, fordi de ikke lægger mærke til den store forskel, eller alt ser ud til at være fint, som det er.

Dog er det afgørende at installere de seneste versioner af dine apps eller operativsystem, hvis de er tilgængelige. Dette vil mindske muligheden for, at zero-day angreb sker.

Implementer Netværksadgangskontrol

Netværksadgangskontrol blokerer uautoriseret adgang til dine personlige eller arbejdsnetværk. Dette er også en fantastisk måde at reducere muligheden for ethvert sikkerhedsbrud, inklusiv zero-day angreb. Desuden, hvis et angreb finder sted, vil det begrænse, hvor meget adgang hackere vil få.

Begræns De Applikationer Du Bruger

En effektiv form for zero-day exploit er malware. Så, når du har så mange applikationer kørende på din enhed, er du mere udsat for zero-day angreb. Så, brug kun essentielle apps for at reducere sårbarhederne i dit system.

Brug IPSec-protokollen

IPsec er en meget sikker protokol. Den muliggør kryptering og autentifikation på alle typer af trafik, hvilket gør det muligt for dine enheder hurtigt at identificere og isolere trusler. At bruge IPsec er normalt lettere med en VPN, fordi der er lidt eller ingen konfiguration nødvendig for at implementere det. ExpressVPN er dit bedste valg, fordi det understøtter IPSec og tilbyder et ekstra lag af sikkerhed og privatliv.

Hold dig opdateret om nyheder inden for cybersikkerhed

Gør en indsats for at holde dig opdateret med alle de seneste nyheder og tendenser, der relaterer sig til cybersikkerhed. På den måde går du ikke glip af vigtig information om handlinger, der kan beskytte dig online. Derudover har vores hjemmeside masser af værdifuld information om cybersikkerhed, som du altid kan tjekke ud.

Konklusion

Zero-day angreb er blandt de værste typer af cybersikkerhedstrusler, fordi de sker uden varsel. Ved det tidspunkt, du opdager en sårbarhed, kan hackere allerede have haft deres gang i dit netværk og data på dit system. 

Den bedste måde at undgå disse angreb på er at være opmærksom og tage nogle forebyggende foranstaltninger. Følg de trin, vi har påpeget i denne artikel, og du vil højst sandsynligt aldrig opleve et zero-day angreb.