Top 10 Hackingmetoder i Nyere Tid

Coronavirus-pandemien introducerede enorme ændringer i menneskelige interaktioner. Efter COVID stoler mange mennesker nu på online systemer til at udføre de fleste aktiviteter. Som følge heraf udvikler virksomheder online pivoteringsstrategier og styrker deres tilstedeværelse på online platforme. Også menneskelige aktiviteter såsom kommunikation, netværk og endda almindelige ting som dagligvareindkøb foregår online nu mere end nogensinde før.

Mens dette har introduceret en lethed i transaktioner, som var fraværende for få år siden, har det også medført udfordringer. Den mest almindelige er de mange cybersikkerhedstrusler og -udfordringer, som har plaget individer og virksomheder siden 2020. For at sætte tingene i perspektiv, ifølge FBI, steg antallet af databrud fra 197 millioner i 2017 til 37 milliarder i 2020. Derudover innoverer cyberkriminelle, udvikler mere sofistikerede strategier for at fange intetanende individer. Flere rapporter har døbt 2020 året for den digitale pandemi. Dette anerkender de udbredte cyberangreb, som individer stod overfor i den periode.

Sikkerhedsudfordringer trives, hvor menneskelige fejl og uvidenhed er udbredt. Derudover er de fleste af disse angreb gentagne. Derfor kunne det at forudse og lære mønstrene af disse angreb være en effektiv forebyggende mekanisme.

Denne artikel opremser de top 10 hackingmetoder, som de fleste hackere har anvendt i nyere tid. Ved at gennemgå dem vil du helt sikkert være bedre forberedt på at tage imod dem i fremtiden.

Populære Hackingmetoder

Nedenfor opremser og diskuterer vi nogle af de populære og mest nylige hackingteknikker, som cyberkriminelle har for vane at anvende:

Enheder der Indsprøjter Malware

Malware henviser til forskellige typer af ondsindet software designet til at forstyrre den normale funktion af en enhed. De kan infiltrere, tage kontrol over eller spionere på en enhed. At inficere en enhed med malware er en af de nemmeste måder, hackere får adgang og spionerer på individer. Ekspert rapporter afslører, at ransomware angreb (en form for malware angreb) er steget med næsten 800 procent siden 2020.

Malwareangreb kan påvirke både enkeltpersoner og virksomheder. Faktisk er selv store virksomheder ikke immune over for malwareangreb. For eksempel blev Microsoft offer for et ransomware-angreb for ikke så længe siden. Hackere udnyttede en svaghed i deres operativsystem og viste en fejlmeddelelse til Microsoft-brugere over hele verden.

Malware bliver injiceret i en enhed gennem forskellige metoder, men den mest almindelige er gennem malware-inficerede enheder som USB-stik. I dette scenarie tilslutter hackeren enheden til din computer og introducerer malwaren. Det giver dem fjernadgang til din enhed.

Phishing

Phishing er en type social engineering-angreb. Social engineering-angreb forsøger at narre en bruger til at dele deres personlige oplysninger ved at udgive sig for at være nogen, målet stoler på.

Phishing-angreb kommer på forskellige måder, men de mest almindelige er e-mail phishing-svindelnumre. Her efterligner en hacker en person, som målet kender, og sender en e-mail under den pågældendes navn. E-mailen kræver som regel, at målet gør noget såsom at klikke på et link, sende penge eller downloade et dokument. Når den intetanende person udfører en af disse aktiviteter, giver de adgang til hackeren, som derefter kan fjernstyre enheden.

Verizons 2020 Data Breach Investigation Reports afslører, at phishing-angreb er den mest populære årsag til databrud globalt. Andre rapporter angiver, at mere end 93 procent af alle forretningsdatabrud stammer fra phishing-angreb. For eksempel, dem der fik adgang til Hilary Clintons e-mails og lækkede nogle af dem online, gjorde det ved hjælp af et phishing-angreb.

Ifølge rapporter fra Symatec Internet Security bruger 37 procent af phishing-angreb .doc vedhæftninger, mens 19,5 procent af angrebene bruger .exe vedhæftninger.

For at forhindre angreb er det vigtigt for virksomheder og enkeltpersoner at være på vagt over for e-mails, der kræver, at de downloader ukendte vedhæftede filer eller klikker på mærkelige links. Det er også nødvendigt ikke at dele privat information med tredjeparter, medmindre du er sikker på identiteten af den person, du taler med.

Lokke og Skifte

Dette er en hackingteknik, der er lige så gammel som tiden selv. Dog taler det til dens effektivitet, at folk stadig falder for den. I denne teknik tilbyder hackeren målet noget, de ønsker sig, og bytter det så ud med noget andet. Således lokker de dig ind med agnet og ændrer det til noget andet, når du ikke kigger.

Hackingangrebet følger det grundlæggende princip beskrevet ovenfor. Dog varierer dets manifestation. For eksempel udføres lokke-og-skifte angreb ofte på populære hjemmesider. Her erhverver hackeren et reklameområde på hjemmesiden. De giver legitime oplysninger til administratorerne af siderne. Dog, når nogen følger reklamelinket, fører det dem til et sted, hvor de møder malware.

Ligeledes er en anden variant af dette angreb at fælde apps med malware. Angribere præsenterer apps, som de ved, at de fleste brugere vil være mere end glade for at downloade. De spækkede disse apps med malware. Således, når målet downloader og installerer appsene, trænger ondsindet kode eller malware ind i målets enhed. Dette er en af de nemmeste måder at introducere malware til en persons enhed på.

I dette scenarie bør virksomheder og enkeltpersoner være forsigtige med de apps og widgets, de downloader. Det er altid sikrere at downloade apps fra en autentisk appbutik. Desværre er det næsten altid sådan, at tredjepartssider hoster kompromitterede apps.

Denial of Service/Distributed Denial of Service (DDoS) Angreb

DDoS-angreb er nogle af de mest populære typer af angreb, som hackere anvender. Cyberkriminelle vil forsøge at bryde igennem et system ved at overbelaste det med loginforsøg og dataanmodninger. Det er rapporteret, at DDoS-angreb er steget med næsten 50 procent mellem 2019 og 2020. Stigningen blev for det meste oplevet kort efter pandemien.

Dette er en ret sofistikeret form for angreb. Derfor går cyberkriminelle, der anvender denne teknik, efter drabet. En form for angrebet er kendt som et buffer overflow-angreb. Her får hackeren adgang til folks personlige oplysninger ved at spamme online formularfelter med irrelevant data. Dette får siden til at fryse, hvilket giver hackeren adgang. Der er også den grundlæggende angrebsform, hvor hackeren bare oversvømmer et netværk med enorm trafik, hvilket får systemet til at fejle og blive porøst over for angriberen.

DDoS-angreb er ofte svære at opdage, fordi de kan være svære at skelne fra almindelig trafik. Hvis du dog bemærker en høj trafiktilstrømning, kan det være en god idé at sætte alt på pause, indtil du er sikker på, at alt er sikkert. Desuden forekommer DDoS-angreb typisk på systemer, der allerede er kompromitteret af malware. Derfor skal virksomhedsejere hurtigt opdage og afværge malwareinfektion for at stoppe sådanne angreb.  

Man-in-the-Middle-angreb

Man-in-the-Middle (MitM)-angreb er en hackingteknik, som mange skurke benytter sig af i disse dage. Denne type angreb forekommer, hvor en skurk aflytter kommunikationen mellem to punkter. Således kan en angriber i et typisk scenarie placere sig selv mellem to intetanende parter, der forsøger at kommunikere online enten via e-mails eller andre midler. Hackeren kunne derefter aflytte beskederne, ændre dem, sende forkert feedback til den anden part eller simpelthen spionere på begge parter uden deres viden.

MitM-angreb er mere udbredte i disse dage, fordi mange medarbejdere arbejder hjemmefra. En rapport afslører, at op til 20 procent af alle amerikanske medarbejdere vil arbejde hjemmefra inden 2025. Dette høje niveau af hjemmearbejde betyder også, at medarbejderne i højere grad skal stole på online systemer for at holde kontakten. Dette øger muligheden for sådanne angreb.

En af måderne til at forhindre MitM-angreb er ved at bruge Virtuelle Private Netværk (VPNs). At have sådanne obligatoriske foranstaltninger på plads på arbejdspladsen vil sikre, at medarbejdere kun bruger krypterede kommunikationskanaler. Dette lukker effektivt tredjeparter og kriminelle elementer ude.

Password Spraying

Dette er en form for brute force hacking-teknik, som cyberkriminelle anvender. En kriminel her kan kun angribe én enhed ad gangen. Dette er ikke en effektiv strategi, men hackere anvender stadig den.

I et typisk password spraying-angreb bryder hackeren ind i en persons enhed ved at gætte deres adgangskoder. Typisk vil hackeren starte med populære adgangskoder som “123456” og “password”. Når dette ikke lykkes, prøver de andre detaljer, de fleste af dem specifikke for målet.

Selvom disse typer af angreb er kedelige og ineffektive, er de ret almindelige i disse dage. Ifølge Verizon‘s 2020 Data Breach Reports, involverede 80 procent af alle hackingforsøg brute force-teknikker såsom password spraying. Det er et ret højt tal.

For at beskytte mod angreb med password spraying, bør du bruge passwordgeneratorer og autentifikatorer. Ligeledes har NIST en passwordretningslinje, der opremser nogle af de bedste passwordstandarder i verden. Ved at overholde dette vil du sikre, at du holder dig væk fra enhver form for cyberangreb.

Sårbarheder i Sikkerhedsrettelser

Forældet software giver hackere en nem måde at målrette og infiltrere brugeres enheder på. Hacking-landskabet er blevet virkelig sofistikeret. Derfor, selv med hyppige opdateringer, kan cyberkriminelle stadig hacke din enhed og bruge dine data. Dog øges muligheden for et vellykket angreb, jo mere forældet softwaren på din enhed er.

Ifølge EdgeScan’s Vulnerability Statistics Report, stammer 18 procent af angreb på netværksniveau fra uopdaterede applikationer.

Dette er sandsynligvis den nemmeste hackingteknik at forudse og forhindre. Du skal bare være omhyggelig med at opdatere din software regelmæssigt. Når et softwarefirma udgiver opdaterede versioner af deres applikationer, er det fordi de mener, at der er noget galt med den gamle. Derfor efterlader det at undlade at implementere ændringerne straks dig sårbar.

Du kan også vælge at automatisere processen. For eksempel har de fleste applikationer muligheden for at blive opdateret automatisk, så snart en ny version er frigivet. Du kan aktivere denne indstilling, så din applikation bliver opdateret med det samme, en opdatering er frigivet.

Trådløse adgangspunkter (WAP) og Watering Hole-angreb

Hackere angriber også intetanende brugere ved at bruge falske WAP’er. Ideelt set opsætter hackeren i en sådan situation en falsk WAP. En WAP er som et WiFi hotspot. Derfor giver enhver, der forbinder til det, hackeren øjeblikkelig adgang til deres enhed og online data. Således kunne en cyberkriminel aflytte, overvåge eller korruptere dataene for en sådan bruger.

Ligeledes kan en hacker åbne et falsk website. Dette er kendt som et watering hole-angreb. Intetanende brugere, der besøger sådanne websites, er sårbare og kan blive målrettet og angrebet af hackere. For eksempel blev et watering hole-angreb brugt til at målrette et vandforsyningsanlæg i Florida i maj 2021.

Disse to typer af angreb er ofte meget succesfulde, fordi de er lette at implementere. En intetanende bruger skal blot besøge et uskyldigt udseende website for at få deres enhed inficeret med malware. Desuden er det en nem måde at samle en masse intetanende personer på (dette er også grunden til, at det kaldes et watering hole-angreb.)

En måde at afbøde sådanne angreb på er at bruge et Virtuelt Privat Netværk. En VPN krypterer brugernes trafik, hvilket gør det umuligt for hackeren at dekryptere din trafik på noget tidspunkt overhovedet. Ligeledes kan brugen af malware-detektorer og antivirussoftware også være effektive forsvarsmidler mod disse typer angreb.

Keylogging

Keylogging er en af de ældste, men stadig effektive hackingteknikker, som cyberkriminelle anvender. I de fleste tilfælde bruger skadelige aktører keylogging i forbindelse med spyware. En keylogger overvåger og optager de tastetryk, du laver på et tastatur. Noget avanceret spyware kan også optage klik og bevægelser fra din computers mus.

På denne måde får hackeren adgang til følsomme oplysninger såsom adgangskoder og pinkoder. Hackeren kunne derefter bruge de oplysninger, der er opnået på denne måde, til at hacke sig ind på en persons konto og udføre et hvilket som helst antal aktiviteter.

Keylogging-angreb er så succesfulde, fordi folk ofte bruger de samme adgangskoder til forskellige konti. Derfor, når en hacker bryder en adgangskode, får de adgang til flere konti på samme tid. I juli 2021 rangerede Check Points forskning et populært keylogger-software, Snake Keylogger, som nummer to på sin liste over mest udbredte malware.

For at beskytte dig mod dette angreb, kan du bruge skærmtastaturer, der scrambler hver indtastning, du laver på dit faktiske tastatur. På denne måde, hvis der er spyware på din enhed, vil det ikke optage dine aktiviteter. Selv når det gør, vil de oplysninger, det indsamler, være unøjagtige.

Fysiske Brud

Fysiske brud er de sjældneste former for teknikker. Tidligere diskuterede vi teknikken med at injicere malware. Her introducerer den onde aktør malware til en persons skød ved hjælp af en ekstern hardwareenhed. Det er en form for fysisk brud. Der findes dog stadig mange andre.

Med muligheden for, at medarbejdere bliver fuldt fjernarbejdende, er det ikke langt ude at forestille sig, at fysiske brud kan eskalere. Dette skyldes, at de fleste medarbejdere vil holde sig væk fra deres kontorer. Men hvis der ikke tilbydes tilstrækkelig sikkerhed for enheder, der efterlades i fysiske bygninger, kunne hackere bryde ind i dem og udføre angreb. Faktisk afslører en rapport, at fra [2021] og fremad, kunne virksomheder opleve en stigning i hackingforsøg, der involverer fysiske brud. I ethvert sådant angreb får den onde aktør adgang til målenheden, introducerer malware, indsamler data eller stjæler enheden helt.

For at forhindre sådanne angreb, skal organisationer og enkeltpersoner sørge for bedre sikkerhed for deres enheder.

Kan iPhones hackes?

Apple-enheder har ry for at være næsten uigennemtrængelige. Derfor køber de fleste brugere en iPhone, fordi de har til hensigt at forblive sikre, når de bruger deres forskellige iPhone-modeller. Men, hvor sandt er påstanden om, at iPhones er uigennemtrængelige? Kan iPhones hackes?

Det korte svar er ja. Dog bør du være opmærksom på nogle ting. For det første kan enhver internetforbundet enhed hackes, uanset om det er en iOS- eller Android-model. Med beslutsomhed, færdigheder og tid kan en hacker bryde igennem sikkerhedsfunktionerne, som enhver enhed benytter. Desuden har en iPhone, sammenlignet med andre mobilmodeller, stærkere sikkerhedsfunktioner. Endelig kunne du faktisk åbne op for sikkerhedsbrud på din iPhone.

Flere forhold kan gøre din iPhone sårbar over for et hack. For det første er jailbreakede iPhones mere tilbøjelige til at blive hacket end andre. At jailbreake en iPhone er den proces, folk bruger til at få deres iPhone til at acceptere apps, der ikke er godkendt af Apple. Folk, der gør dette, indser ikke, at de kan skade sig selv på lang sigt. Dette skyldes, at jailbreaking af din iOS-enhed forstyrrer de standard cybersikkerhedsfunktioner, den kommer med. Dette gør din sikkerhed porøs, hvilket gør det let for en hacker at angribe dig. 

Desuden kompromitterer andre handlinger såsom at acceptere kompromitterede e-mails, besøge usikre websteder og WiFi-netværk, og endda at bruge svage adgangskoder din sikkerhed. Derfor vil anvendelsen af enkle cybersikkerhedstips reducere muligheden for et angreb på din iPhone. Når du kombinerer gode sikkerhedspraksisser med de interne sikkerhedsfunktioner, din iPhone kommer med, begrænser du alvorligt muligheden for et iPhone-hack.

Konklusion

Med verdens skridt mod mere digitalisering vil trusler mod cybersikkerheden fortsætte med at materialisere sig. Derfor er det bedste, du kan gøre for dig selv, at forberede dig på sådanne angreb. Denne artikel ser på nogle af de mest populære hackingteknikker, som hackere har anvendt i de seneste år. At lære om dem vil hjælpe dig med at træffe de passende foranstaltninger for at forblive beskyttet.